ANGST

Skrevet af Psykolog Jette Gelbek

Du føler dine bekymringer

Der er ikke noget i vejen med dig, selv om du i kortere eller længere perioder mærker
følelsen angst. Angst er den naturlige følelse, vi mærker, når vi har levet os ind i
skræmmende tanker. Angst siger ikke noget om, hvem du er. Angst siger kun noget om,
hvor du er (i tankerne). Angst fungerer som et signal, der fortæller os, at vi er ved at
forveksle vores bekymringer med virkelighed. Lad os tage et konkret eksempel.
Prøv at forestille dig, at du kommer hjem om aftenen og skal stille cyklen i det mørke skur.
Du hører en lyd. Du kan mærke angst.
Vi har en tendens til at opleve det, der sker, som om verden udenfor os kan sætte følelser i
gang. Hvis du føler angst, vil du sandsynligvis opleve det, som om det var lyden, der satte
følelsen i gang, men lad os lige se nærmere på situationen.

Lad os tage 3 scenarier.
1. Du hører lyden og tænker:”Er der nogen? Hvad hvis det er en, der vil overfalde
mig…?”
2. Du hører lyden og tænker: ”Det var nok katten”.
3. Du hører lyden og tænker videre over, hvad du vil bruge aftenen på.

I scenarie 1 vil du sandsynligvis opleve dig skræmt og angsten vil snige sig ind. I scenarie 2 og
3 vil den selv samme lyd blive registreret, men i og med du ikke har en tankeforståelse af, at
der er en trussel imod dig, så vil dine følelser og dit sind være i ro. Dine følelser, din biokemi
og din krop reagerer således ikke direkte på det, der sker i verden. Lyden kan ikke sætte en
følelse i gang. Det hele bliver sat i gang af din tankeforståelse. Når vi har en forståelse af, at
der er en trussel, så reagerer krop og følelser med angst. Vores oplevelser bliver altså hele
tiden skabt ud fra de tanker, vi gør os lige nu.

Det er ikke så meget anderledes end, når du er i biografen. Hvis du lever dig ind i en
skræmmende film, så føler du dig skræmt. Måske sidder du og spænder i kroppen, dit hjerte
slår hurtigt og du knuger din kærestes hånd, så knoerne bliver hvide. Når vi ser en film, så
har vi ofte bevidstheden med. Dvs. vi er mere eller mindre bevidste om, at det er en film.
Når vi lever os helt ind i filmen, så mærker vi det, som om vi er der selv, og så er følelserne
stærke. Hvis bevidstheden om, at det er en film, er høj, så vil følelserne ikke være så meget
med. Vi har lidt afstand til filmen og ved det er filmtrick, så vi bliver ikke skræmt af at se folk
blive dræbt.

Vores sind fungerer lidt som en hjemmebiograf. Når bekymringsfilmen går i gang og vi lever
os meget ind i de skræmmende tanker, så mærker vi skræmmende følelser. Hvis
bevidstheden er lav, og vi tror på tanken om, at ”Lyden kommer fra en overfaldsmand”, så
bliver vi skræmt. Det er ikke udtryk for, at der er noget galt med os. Det er bare sådan
sindets design er. Tankerne skaber følelserne, og derfra sættes krop og biokemi i gang.

Vi kan komme til at tro at følelsen, at angsten, fortæller os noget om, hvad der sker ude i
verden. ”Når jeg mærker angsten, så er det fordi, der er nogen i mørket.” Det kan opleves
som om angstfølelsen bekræfter, at bekymringen er sand. Hvis vi tror det, så giver det
mening at reagere på det fx ved at smide cyklen og løbe indenfor og låse døren.
Vi kan også komme til at tro, at det er et tegn på psykisk sygdom, at vi reagerer med angst,
når der nu ikke er noget at være bange for. Vi kan komme til at se det som en trussel, at
følelsen af angst rumsterer i kroppen. Princippet er det samme. Hvis vi har en
tankeforståelse af, at der er en trussel, så reagerer krop og følelser med et angstsignal.
Hjernen er ligeglad med hvilken form truslen har. Den reagerer kun på ”trussel” eller ”ikke-
trussel”. Men angstsignalet er ikke et tegn på sandhedsværdien af tankerne. Angsten kan
ikke vide, hvad der skabte lyden, så angsten sender ikke noget signal om sandhedsværdien.

Angst er et signal om, hvor du er

Angsten sender et signal om, hvor vi er. Vi er tilstede i bekymringerne. er således en del af et psykisk sundt system på samme måde, som feber og søvnighed er sunde signaler. Når vi mærker feber, er det et signal om, at der er en virus i kroppen, og signalet fortæller os, at det er bedst at holde os i ro. Herefter klarer kroppen resten. Det er selvregulerende.
Når vi mærker søvnighed, er det et signal om, at vi har været længe i gang og signalet
fortæller os, vi burde gå til ro og sove. Herefter klarer kroppen resten. Det er
selvregulerende.

Når vi mærker angst, er det et signal om, at vi har levet os for meget ind i de skræmmende
tanker. Det er et signal om at vågne op og være til stedet i nuet. Herefter klarer sindet
resten. Bekymringerne forsvinder med tiden af sig selv, og angsten aftager af sig selv. Det er
selvregulerende. Angstsignalet er ligesom en kær ven, der omsorgsfuldt puffer til os og
siger: ”Vågn op. Du er i dine tanker. Kom tilbage igen.”
Lad os tage et eksempel mere. Christian taler med sin chef, og chefen reagerer med et surt
ansigtsudtryk. Christian bliver utilpas. Christian går tilbage til sit kontor og bekymringerne
fortsætter. ”Mon chefen er utilfreds med mit arbejde? Måske mener chefen ikke, at jeg
lever op til hans forventninger. Hvad nu hvis han overvejer at fyre mig?” Christian forestiller
sig i tankerne, at han skal sige til sin kone, at han er blevet fyret. Christians hjerte begynder
at banke, han føler sig svimmel og utilpas. Han sætter sig ned og kan mærke at
vejrtrækningen er for hurtig. Det skræmmer ham. ”Hvad er der galt med vejrtrækningen.
Hjertet banker også for hurtigt. Er jeg ved at få et hjerteanfald? Hvad hvis jeg dør af det?
Hvad skal der så ske med Anette og børnene…?” Sindets hjemmebiograf er så livagtig, at vi ikke nødvendigvis får øje på, at det er
bekymringer, vi oplever. Christians oplevelse vil sandsynligvis være, at han er på vej ind i en

meget skræmmende fremtid med fyring, økonomiske vanskeligheder og skam over at skulle
fortælle det til konen. Når han har levet sig ind i de tanker og forvekslet dem med
virkelighed, så mærker han angst. Første gang er angsten et signal om, at Christian har
forvekslet sine bekymringer om fyring med virkeligheden. 2. gang er angsten et signal om,
at han er ved at forveksle angsten med et hjerteanfald. Christian tror, han bliver bange for
hjerteanfaldet, men der er jo ikke noget hjerteanfald, der er blot ”tanker om hjerteanfald”.
Christian bliver således angst for angsten.

Angstsignalet fortæller os, at vi er i vores bekymringer i det, der ikke er

– og ikke tilstede i nuet i det, der er

Lad os lige vende tilbage til startscenen. Chefen laver et surt ansigtsudtryk. Det eneste vi
kan være helt sikre på er at ”chefen lavede et surt ansigtsudtryk”. Herfra begynder vi at
tolke. Der er altid et øjeblik imellem det, der sker og den reaktion, vi har på det – og her i
ligger friheden. Friheden ligger i ikke at vide. Det eneste vi ved er, at Christian så chefens
ansigtsudtryk. Herfra begynder han at lede efter svar i sine egne tanker. Set gennem de
skræmmende tanker får Christian set forskellige skræmmende scenarier. I den virkelige
verden kan chefen se sur ud af mange forskellige årsager. Han kan bebrejde sig selv for ikke
at give nogle mere præcise retningslinjer, han kan irriteres over at ikke at have fulgt op
noget før, han kan blive irriteret på et tidligere led i produktionskæden… I Christians tanker
ser det helt uskyldigt ud til at handle om Christian.

Vi kan ikke læse andres tanker, men vores bekymringer kan få det til at se sådan ud. Vi kan
ikke tænke andres tanker. Vi kan kun tænke vores tanker om hvad vi tror, de andre tænker.
Når vi leder efter, hvad andre tænker, er svaret i deres hoved, men vi leder i vores eget
hoved, fordi det er der, vi kan lede.

Det svarer til, at vi har tabt nøglerne udenfor, men vi går indenfor for at lede, fordi der er
mere lys.

Det samme gælder for bekymringer om fremtiden eller bekymringer om, hvad der sker et
sted, hvor vi ikke er. Vi kan ikke se ind i fremtiden, så vi leder i hovedet i
bekymringsscenarierne. Fx kan vi ikke se, hvad der sker til den fest, datteren er til, så vi
leder i hovedet i bekymringsscenarierne. Heldigvis har vi angstsignalet, der går i gang og fortæller os, at vi ikke er på rette spor. Når viser angst ud fra forståelsen af vores medfødte psykiske sundhed, så vil vi slet ikke af med
angsten. Angsten fungerer nemlig som et venligtsindet signal, der larmer, når vi har levet os
for meget ind i vores bekymringer. Angst fungerer lidt ligesom hende damen i gps-en, der
bliver ved med at sige ”lav en u-vending”. Angst-signalet fortæller os, at vi går den gale vej
med vores opmærksomhed. Vi lever os ind i bekymringerne i stedet for at forholde os til
nuet eller at lytte til vores indre visdom. Et terapiforløb eller coaching vil således ikke handle
om at stoppe signalet. Det handler mere om at forstå, hvad signalet fortæller os. Angsten
skal blive ved med at larme, hver gang vi falder i en bekymringsfælde.

Angst er et venligtsindet signal

Vi behøver derfor ikke være bange for angsten. Det spøjse ved følelsen angst er, at selvom
der er noget i den virkelige verden, som potentielt kan være en trussel for os, så er angsten
ikke et problem, så længe vi håndterer det, der faktisk er foran os. Angst er ikke et problem i
en eksamenssituation, hvis vi er optaget af at fortælle om det fagligt relevante. Hvis vi
derimod er optaget af angsten og bruger vores fokus og energi på at ændre angsten, så
mister vi fokus på nuet, og så signalerer angsten lidt højere. På samme måde vil angsten ikke
opleves som et problem, hvis juletræet brænder. I en sådan situation, vil vi bruge alt vores
energi og opmærksomhed på at slukke branden. Bekymringer og angst vil falde i
baggrunden. Kroppen vil dosere den biokemi og de følelser, der er behov for for at håndtere
den farlige situation. Angst skal således ikke håndteres. Både bekymringer og angst går over
af sig selv, når vi ikke længere tænker, der er en fare.

Diagnosen angst

Det kan være lidt forvirrende at psykiatrien har formuleret en diagnose, der hedder ”angst”,
fordi angst i sin grundform er en følelse på linje med vrede, jalousi og tristhed. Man kan ikke
HAVE angst på samme måde, som man ikke kan HAVE vrede eller forelskelse. Det er
forbigående følelser, der er skabt i øjeblikket gennem de tanker, vi tror på. Man kan godt
HAVE en diagnose, fordi en psykiater har givet en et stykke papir, hvorpå det står, men
uagtet, hvad der står på psykiaterens papir, så er følelsen angst forbigående og en helt
naturlig reaktion på, hvordan vores tankeforståelse er i nuet. Tankers natur og følelsers
natur er, at de kommer og går. Ingen har følelsen angst 24/7.

Hvis du har fået diagnosen ”angst”, så er det naturligt at tænke, at du er gået i stykker, eller
at der er noget galt med dig, men… det er du ikke, og det er der ikke. Diagnosen er en
konstatering af, at du har misforstået det venligt sindede signal over længere tid. Det er
invaliderende i hverdagen og begrænser dig i en sådan grad, at psykiateren giver dig en
diagnose. Du er ikke din diagnose. Du er ikke din angst eller dine skræmmende tanker. Du er
fri til ikke at identificere dig med nogle af delene. Du er fri til at vende tilbage til hverdagen,
til nuet, til det, der er. Du er fri til at være til stede i nuet i modsætning til at være til stede i
tankeillusionerne.

Vi har alle skræmmende tanker ind i mellem. Det kan være fx bekymringer om fremtiden,
bekymringer om noget, der kan gå galt, bekymringer om hvad andre tænker, bekymringer
om egne præstationer og selvkritik. Når vi tænker skræmmende tanker, så får vi en
skræmmende følelse. Når vi gennem bekymringerne, oplever der er et problem, så kan det
føles vigtigt at løse problemet. Vi kan bare ikke løse en bekymring, for præmissen ved
bekymringen er, at det er en tankeillusion, vi arbejder ud fra. Vi kan ikke løse en illusion. Vi
kan kun skabe flere illusioner. Når Christian prøver at løse ”jeg bliver fyret- problemet”, så
skaber han blot flere bekymringer. Jo mere skræmt han bliver, jo flere skræmmende tanker
kommer der. Vi kan kun løse reelle udfordringer, som vi står overfor i nuet. Det er vi til
gengæld oftest ret gode til. Når først vi kan se, hvad der er foran os i den virkelige verden, så
popper vore kreative hjerne med ideer til løsninger. Om ikke med det samme, så når vi er
faldet tilbage i roen. Endnu oftere ser det, der virkede som et reelt problem set gennem de
skræmmende tanker, ofte ud til at løse sig selv eller være et lille problem, når vi oplever det
fra et klart sind.

Andre gange reagerer vi i nuet med en handling uden at blive forstyrret af følelserne. Hvis fx
juletræet brænder, så stopper vi ikke op og håndterer følelserne. Vi spurter ind efter vand
og brandslukker.

Hvis du bøvler med angst, kan det være, at du undrer dig lidt over, at du ikke synes, der er
bekymringer, når angsten kommer. Der kan være 2 forklaringer. Måske er du ikke bevidst
om de bekymringer, der sætter angstsignalet i gang. Jo lavere bevidsthed om tankerne, des
lettere er det for dem at flyve under radaren. Den anden forklaring kan være, at du har
tænkt de samme bekymringer så mange gange, at der kun skal meget lidt til, at din
forståelse af en trussel rammer et niveau, der sætter signalet i gang. Hvis Christian plejer at
bekymre sg om fyring og chefens ringe tillid til hans kompetencer, så har han en tanke-
forforståelse eller en forudindtaget mening, om at der er fare i situationen. Han behøver
altså ikke tænke så meget, før han har en forståelse af, at det her er en trussel. Set fra et
psykisk sundt perspektiv er det en smart funktion, fordi vi ved at kategorisere og huske ikke
starter på bar bund i hver ny situation. Det er kun, når forforståelsen er skæv, at det er en
ulempe.

Typisk adfærd ved angst

Ofte reagerer vi på den oplevede trussel, som om den er rigtig. Det kan betyde, at vi har en
af følgende slags adfærd:

 Undgår eller flygter
 Overvåger eller holder øje
 Tjekker
 Adfærd, vi tror, der vil holde os sikre
 Adfærd, vi tror der vil give os kontrol

Adfærden har til hensigt at føre os i sikkerhed. Det er psykisk sundt at ville komme i
sikkerhed, men i og med at der er tale om en tanke-misforståelse, så kan det give bagslag.
Det er en tankeillusion, at du skal gøre noget for at komme i sikkerhed.
Lad os vende tilbage til det første eksempel. Du har hørt lyden ved skuret, har set en
overfaldsmand for din indre skærm, og du styrter ind i huset. Måske låser du døren og
tjekker alle vinduer og døre i huset. Det opleves som en beskyttelse af dig selv, fordi du kom
til at tro på tankerne om, at der var en farlig mand. Desværre virker adfærden på en måde
ligeså skræmmende som tankerne. Jo mere du reagerer på de skræmmende tanker, som om
de er virkelige, jo mere virkelige virker de. Adfærden signalerer: ”Jeg løber, fordi det er
farligt”. Vi kommer således helt uskyldigt til at tage de skræmmende tanker mere alvorligt,
ved at handle som om de er sande, og det styrker illusionen om, at det er sandt. Det er
derfor, der er psykologiske retninger, der arbejder ved at eksponere folk, for det de er
bange for. Klienten bliver bedt om at blive stående, for så vil han/hun opleve, at der ikke var
nogen fare. Indenfor de 3 principper behøver man ikke at gøre de ting, man er bange for.
Når først vi har set, at bekymringerne er tankeillusioner, samt at angst er et naturligt og
venligtsindet signal om, at vi forvekslede illusionen med virkeligheden, så vil vi automatisk
være tilbage i roen. Så ser vi verden fra et mere klart sind.

Underkategorier af angst

Diagnostisk er angst inddelt i mange forskellige underkategorier. Lige meget hvilken variant
af angst, der er tale om, så er det underliggende, at vi er kommet til at tro på bekymringer
om fare og trusler, der ikke svarer til virkeligheden.

Social angst

Ved social angst vil der typisk være bekymringer om det sociale. Det kan være bekymringer
om, hvad andre tænker, eller hvad der vil ske i sociale situationer. Ofte er der en del
selvkritik involveret. Jo flere skræmmende tanker vi ser igennem, jo mere skræmmende ser
alt det sociale ud.

Præstationsangst

Ved præstationsangst er der typisk bekymringer om ikke at kunne præstere optimalt
og/eller bekymringer om at reagere følelsesmæssigt til eksamen. Der er således ofte et
element af angst for angst involveret. Nogen kommer helt uskyldigt til at tage
bekymringerne alvorligt, længe inden de skal præstere. Andre bekymrer sig først, når den
naturlige nervøsitet (kaldet en udfordringsrespons) mærkes. Det er naturligt, at der fx ved
eksamen er en stressreaktion i kroppen, der giver ekstra energi, mod og øget fokus. Hvis vi
bliver bange for denne naturlige og hjælpsomme respons, så vil oplevelsen af en trussel
skubbe reaktionen over i et angstsignal, som så kan misforstås som et signal om at ”Nu går
det galt” og så er vi inde i en ubehagelig cirkel.

Generaliseret angst

Generaliseret angst opstår, når vores bekymringer ikke er centreret om en specifik situation
eller et objekt, men der er bekymringer over en bred kam. Det kan være bekymringer om
det sociale, om offentlige transportmidler, om at kaste op, om der kommer
oversvømmelser, om bussen er forsinket etc. Bekymringerne kan endda være
modsatrettede. ”Bare de ikke synes, jeg fylder for meget! Hvad nu hvis de synes, jeg er for
stille.” Indholdet i bekymringerne er ikke så vigtige. Lige meget hvad bekymringerne er
formet som, så siger de ingenting om noget som helst, for bekymringer har ingen
sandhedsværdi.

Sygdomsangst

Bekymringer om sygdom skaber en følelse af angst. Ofte vil personen tage mistanken om
sygdom alvorligt og handle, som om han/hun er syg. Typiske reaktioner på bekymringer
og/eller fornemmelse af fysiske symptomer er at google sygdomme, overvåge kroppen og
forsøge at regne ud, hvad der kan være galt. Det hele trækker personen længere ind i
tankeillusionen om, at der er en sygdom. Da angstsignalet opleves fysisk i kroppen,
forveksles dette ofte som tegn på egentlig sygdom.

Der er rigtig mange underkategorier af angst. Princippet er det samme. Angst kommer af, at
vi tror på de angste tanker. Vi er således ikke bange for edderkopper. Vi bliver skræmt af
vores tanker om edderkopper. Vi er ikke bange for nåle. Vi bliver skræmt, af tankefilmen om
nålene. Vi er ikke bange for at kaste op på et offentligt sted. Vi bliver skræmt af de tanker vi
gør os om at kaste op på et offentligt sted og så videre.

Opsummering

Angst er den følelse, vi føler, når vi tænker angste tanker. Vi føler vores tanker. Bekymringer
mærkes som angst.

Angst siger ikke noget om verden udenfor os selv. Bekymringer siger ingenting om, hvad der
sker i fremtiden, hvad der sker rundt om hjørnet, hvilke tanker andre har om os eller om
noget som helst andet. Bekymringer er tankeillusioner.

Det kan føles meget skræmmende og ubehageligt at opleve følelsen angst. Det føles også
ubehageligt at lytte til en brandalarm, der hyler med falsk alarm, når flæskestegen oser. Det
er ubehageligt, men ikke farligt.

Angst er et venligtsindet signal, der fortæller os, at vi har levet os for meget ind i en
tankeillusion, at vi helt uskyldigt har tænkt os til en trussel.

Vi kan ikke løse bekymringer, for de er ikke virkelige. Vi kan kun løse reelle problemer, når vi
står midt i dem i nuet. Det er ret smart, for i nuet kan vi se, hvilket problem vi står overfor,
og i nuet har vi mulighed for at handle og reagere.

Selvom du oplever angst, så er du psykisk sund. Angstfølelsen er en del af et sundt
selvregulerende system.

Skrevet af:
Jette Gelbek
Cand. Psych. Aut.
3PGC practitioner