Aut. psykolog Jette Gelbek
Jeg er autoriseret psykolog med en Cand Psych. fra Københavns Universitet i 2001. Jeg er 3PGC practitioner og har en 2 årig metakognitiv efteruddannelse hos Metacognitive Therapy Institute.
Siden 2014 har jeg været selvstændig psykolog og haft samtaler med unge på gymnasier og HF samt voksne og unge i privatregi. Jeg har stor erfaring med samtaler med børn og unge, forældresamtaler og supervision, da jeg har arbejdet med børn og unge siden 2002 i PPR, primært på specialskole for elever med ADHD og autisme. Jeg har således en bred erfaring fra almenområdet, fra specialområdet på specialskole og både med børn, unge og voksne.
Min foretrukne psykologiske forståelsesramme er de 3 principper. Dvs at jeg altid arbejder ud fra en forståelse af, at alle mennesker er født psykisk sunde, og at alle mennesker er ok inde bag tankestøjen. Hvis sindet føles oprørt, tankerne myldrer, og følelserne buldrer, kan det føles, som om den medfødte evne til at falde til ro er forstyrret, men på samme måde som der altid er ro på bunden af havet lige meget hvor voldsomme bølger, der er på havoverfladen, så er roen altid intakt inde bag ved vores overtænkning.
Det har altid været en del af mit arbejde at afholde kurser og lave foredrag. Jeg elsker at formidle på en letforståelig og praksisnær måde med en humoristisk tilgang. Selvom jeg tager psykisk sundhed meget alvorligt, behøver terapi og foredrag ikke være tungt og svært. Heldigvis er den psykologiske forståelse de 3 principper enkel at forstå, og det er så livsbekræftende og håbefuldt at arbejde med. Når vi indser, at vi ikke behøver at tage vores tanker så alvorligt, så falder alvoren fra og det, der træder frem er ro, glæde og en forbundethed til andre. Når vi ikke behøver at tage os selv så alvorligt, så er det lettere at grine af det meste – sammen.
Jeg har stor erfaring med at arbejde med angst, stress, depression, OCD, mistrivsel, spiseforstyrrelse, vrede, tankemylder samt overfald og overgreb.
Mit job som psykolog er selvfølgelig at hjælpe den, jeg taler med hen til et bedre sted, et roligere sind og en dybere ro. Det er en fantastisk rejse at være med på. Jeg elsker simpelthen mit arbejde.
Udover at have job som psykolog er jeg gift, er mor til 1 pige, der bor hjemme og 2 knægte, der er fløjet fra reden. Jeg er vild med at få ting til at gro og dyrker alt fra mikrogrønt, til svampe, græskar og blomster. Så er jeg passioneret salsadanser og har med tiden også kastet min kærlighed på dyr. Pt har vi katte og høns.
- Jeg tager samtaler med børn, unge og voksne.
- Jeg holder webinarer, foredrag og kurser med udgangspunkt i psykisk sundhed og de 3 principper.
- Samtalerne foregår i klinikken i Stenløse eller online.
- Jeg har IKKE ydernummer, men indberetter gerne til Sygesikringen Danmark, Pensam, Danica, Dansk Sundhedssikring eller andre, hvis de dækker frit psykologvalg.
- Tidsbestilling via tlf.: 93952757 eller mail: kontakt@gelbek.dk
- Du kan se mine videoer på YouTube eller FaceBook under mit navn Jette Gelbek.
- Udgivelser: ”Hvad fuck er der galt med mig? Ingenting!” En bog for unge om psykisk sundhed. Forventes udgivet efteråret 2024
Curriculum Vitae for Jette Gelbek
Psykologarbejde
Juni 2017 – fortsat
- Psykolog/konsulent på Roskilde Katedralskole
Juni 2016 – December 2021
- Psykolog/konsulent på Greve gymnasium
Januar 2015 – fortsat
- Psykolog/konsulent på Himmelev Gymnasium
November 2014 – fortsat
- Bliver selvstændig psykolog og opretter firmaet “Mental Balance”. Jeg har private klienter, holder foredrag og kurser samt har kontrakter med forskellige gymnasier, hvor jeg har psykologsamtaler med de unge samt superviserer personalet.
Oktober 2014 – juni 2017
- Psykolog/konsulent på Roskilde Gymnasium
2010- 2014 Psykologik v. Jette Gelbek
- I 2010 stiftede jeg mit private selskab Psykologik. Ind til videre har jeg primært holdt kurser og foredrag gennem Psykologik.
2006 Autorisation ved psykolognævnet
2003 – 2007 Frederiksborg amts support-ordning
- Oplæg af 2 timers varighed om ADHD og pædagogik til lærere og pædagoger i forbindelse med support ordningen i Frederiksborg amt.
2003 – fortsat CFU/UCC (tidligere ACU)
Afholdelse af heldagskurser indenfor:
- ADHD i teori og praksis
- Problemskabende adfærd og konflikthåndtering
- Sociale historier og tegneseriesamtaler
- Samarbejdsbaseret problemløsning
- Empatiforstyrrelser m.m.
Jeg har løbende været med i følgegruppen for CFU´s årskursus om ADHD.
November 2002 – November 2014 Frederikssund PPR
Det første år betjente jeg både Gyldenstenskolen, der er en skole for normaltbegavede elever med ADHD og Oppe Sundby skoles tale-klasserække. Herefter har jeg været fuld på Gyldenstenskolen. En årrække var jeg desuden ansat med nogle af timerne til at være tovholder i et projekt, hvor vi tegnede skolens pædagogiske linie og værdier, baseret på viden om ADHD og specialpædagogik. I 2011 begyndte skolen at optage normaltbegavede elever med autisme.
De seneste år har jeg primært haft følgende opgaver: Samtaler og rådgivning af forældre, samtaler og terapi med elever, psykologiske undersøgelser, supervision og rådgivning af faggrupper, supervision af kolleger, krisesamtaler, mødeleder m.m. Jeg har løbende haft inklusionsopgaver i folkeskolen. Herudover afholdte jeg interne kurser om ADHD, autisme, tegneseriesamtaler, sociale historier, kognitive vanskeligheder, konflikthåndtering m.m.
August 2002 – November 2002 Allerød PPR
- Vikariat hvor jeg betjente 2 folkeskoler med almindelige PPR-opgaver, primært undersøgelser.
Januar 2002 –februar 2002 Glostrup PPR
- Kort vikariat for at hjælpe med at rydde bunkerne!
Uddannelse
2019-2021 2 årig metakognitiv efteruddannelse, MCT-Institute
I december 2021 opnåede jeg MCT-I certifikat og har nu et level 1 diplom i metakognitiv terapi.
Marts 1999-juni 1999 Praktik i Børnepsykologisk Rådgivning, Glostrup Kommune
I praktikken har jeg beskæftiget mig med psykologiske undersøgelser og vurderinger af børn fra normal- og specialklasser via observation og forskellige psykologiske testinstrumenter.
September 1994- december 2001 Stud. psyk. Københavns Universitet
På kandidatuddannnelsen har jeg koncentreret mig om børn og unge, deres udvikling og samspillet med familien. Jeg har taget søjlefagene ”Personlighedspsykologi” samt ”Kognition og indlæring” og skrevet søjleopgaver om intervention overfor og hjælp til forældre med autistiske børn samt behandling af deprimerede børn og unge med Aspergers syndrom. Mit speciale omhandler børn med ADHD og således også adfærdsforstyrrelse, der er en hyppig form for komorbiditet ved ADHD. Jeg har lagt vægt på at se ADHD som en livslang forstyrrelse, der griber ind på alle områder af barnets liv og har derfor foreslået en behandlingsform, der involverer både hjem, skole og institution.
August 1989 – juni 1992 Nørre Gymnasium
Sproglig student med engelsk og spansk på højt niveau.
Frivilligt arbejde
Februar 1997 – juni 1997 Frivillig i Mødrehjælpen
Juli 1995 – november 1996 Frivillig i Vennetjenesten
I vennetjenesten udførte jeg praktiske opgaver for ældre medborgere, der typisk havde ligeså meget brug for en god snak som en hjælpende hånd.
Kompetencer
Liste over kurser:
- Exners Rorschach System, Videregående kursus i scoring og tolkning af Rorschachprotokoller (børn og unge), Kim Gabriel, 30 timer, 2003
- Adfærdsproblemer, mulige årsager, sammenhænge og konsekvenser, Langagerskolen, 1 dages kursus, 2003
- WISC-III, kognitive undersøgelser, børn, Jente Andresen ,Dansk Psykolog Forening, 6 timer, 2003
- Narrativ metode og teori, Cand. Psyk. Anette Kofod Holmgren, 16 timer, 2004
- Sociale historier, Langagerskolen, 2 dage, 2005
- Empatiforstyrrelser hos børn og unge, Christopher Gillberg, 2 dage, 2005
- CNT og eksekutive funktioner, Käte Fromm og Anne Vibeke Fleischer, 1 dag, 2005
- Personlighedstestning, TAT,CAT, Rotters sætningsfuldendelsestest, Cand.psyk. Helle Møhl, 9 timer, 2006
- KAT-kassen, ½ dag, Frederiksborg Amt, 2005
- Opfølgningskursus i CNT og eksekutive funktioner, Käte Fromm, Dansk Psykologisk Forlag, 6 timer, 2006
- ADHD konference, 2 dage, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010
- Grundkursus i klinisk hypnose del 1, Cand.psyk. Inge Guldal, 2×4 timer, 2006
- Kognitiv terapi, 6 timer, 2006
- Rorschach testning, kvalitativ analyse, Helle Møhl, 20 timer, 2006
- Neuroaffektiv udviklingspsykologi, Psykolog Susan Hart, 7 timer, 2007
- Barnets psykiske udvikling og udviklingsforstyrrelser, dansk psykolog forening, 30 timer, 2008
- LP-modellen, Læringsmiljø og pædagogisk analyse, Unviersity College Nordjylland, 40 timer, 2008
- Supervision af andre faggrupper, Kvalificering i supervision, Psykolog Benedicte Schilling, 12 timer, 2009
- Psykotraumatologi, Psykolog Henrik Lyng, 7 timer, 2009
- Konfliktmægling / mediation, en metode til konfliktløsning, Psykolog Søren Braskov, 12 timer, 2009
- ADI-R, Center for autisme, 15 timer, 2009
- Lovgivning og etik i relation til psykologarbejde inden for børne- og ungeområdet, Psykolog Svend Hjerrild, 12 timer, 2010
- Valg af interventionsformer; børneområdet, Psykolog Jørn Nielsen, 12 timer, 2010
- Den psykologiske undersøgelse, Dansk Psykolog forening, 36 timer, 2010
- Neuroaffektiv udviklingpsykologi, Susan Hart, 12 timer, 2013
- Inddrag nu, Københavns kommune, 12 timer, 2014
- Metakognitiv terapi, CEKTOS, 30 timer, 2017
- Evidensbaseret psykoterapi til tab og komplekse sorgreaktioner, dansk Psykolog Forening, 12 timer, 2018
- Påbegyndt 2 årig metakognitiv uddannelse til certificering i MCT instituttet 2019 – fortsat i gang, forsinket pga corona
- Risikovurdering og håndtering af suicidalitet, Dansk Psykolog Forening, 6 timer, 2021